CSM-Syd logo

Hvad sker der, når jeg henvender mig til CSM Syd – Frivilligsektion?

Langt de fleste brugere henvender sig første gang telefonisk.
Her kan du få en kort snak med en rådgiver - og evt. aftale en tid til en lidt længere samtale i vores lokaler.

Ved den første samtale møder du Birgit Madsen, der er daglig leder.

Du behøver ikke oplyse dit navn og adresse, du kan være helt anonym. Vi har tavshedspligt.

Det er helt almindeligt, at det er meget svært at komme ind til os første gang. Det at gå ind ad døren føles meget grænseoverskridende for mange. Vi tager godt imod og tager hånd om det svære.