CSM-Syd logo

Bisidderhjælp

I CSM Syd - Frivilligsektion har vi et bisidderkorps, som består af frivillige, der alle har gennemgået et bisidderkursus.

Bisidderen kan hjælpe dig med:

  • at finde rundt i lovgivningen
  • at sikre dig dine rettigheder som borger
  • at hjælpe dig med at stille de rigtige og vigtige spørgsmål
  • at blive tryg ved mødet med det offentlige system
  • at forberede dig til mødet med det offentlige system
  • at være et ”ekstra øre”, da vi ofte oplever, at det kan være vanskeligt at huske, hvad der er sket på mødet
  • at udfylde skemaer og blanketter, som det offentlige beder om
  • at samle op efter mødet med det offentlige system
  • at vejlede dig og hjælpe dig med en evt. klage over en afgørelse

Bisidderen vil ikke optræde som din ”advokat” under mødet medet offentlige, men mere som en neutralt støttende person, som kan være medvirkende til et godt sagsforløb, hvor du oplever at blive hørt og forstået. 

Såfremt det vurderes, at andre instanser/foreninger bedre kan hjælpe dig, vil vi gerne være behjælpelig med at skabe denne kontakt. 

Socialrådgiver Anja Vinsten er tovholder for bisidderkorpset. Du er altid velkommen til at kontakte Anja, hvis du har brug for en bisidder.

Tlf. 66 14 66 33, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Bisidderkorpset er foreløbigt et tilbud til borgere på Fyn.