CSM-Syd logo

Foredrag

 

Kommende foredrag

 

Aldrig et offer ! - et foredrag med Odile Poulsen om at overvinde alle odds

Odile Poulsen

Odile Poulsen blev seksuelt misbrugt og udsat for tortur som barn. Det har præget hele hendes måde at anskue mennesker og livet på. Men nok ikke som man lige skulle tro! Gennem et stort mod til at lave om på alt ødelæggende, har Odile udviklet et liv med stor kærlighed, positivitet og glæde. På trods. Odile beretter om hvordan man kan give op og fortsætte alligevel. Finde glæde selvom der også er smerte.

Et unikt møde med psykoterapeuten og forfatteren – i stor ærlighed.

Aftenen rummer mulighed for spørgsmål til – og debat med Odile Poulsen.

Tirsdag d. 21. februar 2017 kl. 19

Paarup Aftenskole
(Salen)
Pakhusgården 18
5000 Odense C

Pris: 95 kr.

Tilmelding er påkrævet, se mere her.


 

Tidligere foredrag

Kroppen viste vejen ud

Anette Vinston Ritz

Kroppen tog pludselig over og begyndte at ryste voldsomt efter en dejlig familiefødselsdag. En følelse af skam satte det hele i gang. I flere år rystede kroppen brikker fra et splittet puslespil frem. Brikker fra fysiske og seksuelle overgreb.

Foredraget tager udgangspunkt i romanen ’Slået skæv’, der er inspireret af forfatterens liv og vej ud af traumernes greb. Oplæsning af passager fra bogen, og hvordan vi lærer at bruge kroppens signaler konstruktivt, vil danne rammerne om foredraget.

Aftenen rummer mulighed for spørgsmål til – og debat med Anette Vinston Ritz.

Tirsdag d. 15. november 2016 kl. 19.00

Paarup Aftenskole
(Salen)
Pakhusgården 18
5000 Odense C

Pris: 95 kr.


Følelsesmæssig incest

Mette Glargaard

 I foredraget fortæller Mette Glargaard om følelsesmæssig incest/psykiske overgreb og manipulation, som enkeltstående fænomen, og konsekvenserne af det – og vejen ud. Hun tager udgangspunkt i egne oplevelser, som datter af en far, der brugte hende til at dække sine egne følelsesmæssige huller og forlangte hun altid stod til rådighed, samt hendes erfaringer med arbejdet som terapeut for mennesker, der har oplevet overgreb af fysisk og følelsesmæssig karakter.

Aftenen rummer mulighed for spørgsmål til – og debat med Mette Glargaard.

Tirsdag d. 04. oktober 2016 kl. 19.00

Paarup Aftenskole
(Salen)
Pakhusgården 18
5000 Odense C


Barndomstraumer og deres betydning for voksenlivet - Ursula Fürstenwald

Ursula Fürstenwald

At opleve enkelte traumer i barndommen kan have konsekvenser for livsforløbet, men ofte finder barnet mulighed for at udvikle strategier, som gør, at det kan være stærkt og modstandsdygtigt på andre områder.

Er et barn derimod udsat for gentagne traumatiske oplevelser under opvæksten, så har det oftest vidtrækkende og langvarige konsekvenser, idet det ofte rammer alle eksistensniveauer og kan få følger helt ind i voksenlivet. Ofte ses mange fysiske symptomer på et dysreguleret nervesystem, og ligefrem udvikling af syndromer som f.eks. fibromyalgi og for nogen mennesker fysisk sygdom.  Forkerthedsfølelse, meget angst, kognitive færdigheder som glemsomhed og manglende koncentration er hyppige ledsagere, og den grundlæggende tillid til sig selv, livet, andre og Gud/universet/etc. går tabt.

Ursula Fürstenwald er psykolog og specialist i psykoterapi og psykotraumatologi. Har uddannelse og mange års erfaring som SE-terapeut, bl.a. i samarbejde med Peter Levine og har arbejdet i mange lande verden over. Har de seneste ni år undervist i Danmark i inføringskurser til SE-metoden og nu på selve uddannelsen.

Aftenen rummer mulighed for spørgsmål til – og debat med Ursula Fürstenwald.

Arrangeret i samarbejde med Paarup Aftenskole.

Tirsdag d. 19. april 2016 kl. 19.00
Bolbro Kirke
Stadion 68, 5200 Odense V
Pris 95 kr.
Tilmelding er påkrævet